Højt oppe på himlen var der en lillebitte stjerne, der ville lyse lige så klart som månen. "Jeg vil have, at alle skal se mig!" sagde stjernen. Men uanset hvor meget den prøvede, kunne den ikke skinne så stor som månen.
Månen smilede og sagde: "Du er speciel lige som du er. Små stjerner gør himlen smuk!" Den lille stjerne følte sig glad og glimtede sagte og indså, at den ikke behøvede at være den største stjerne på himlen for at være vigtig. Og den nat glimtede den lille stjerne lysere end nogensinde på sin helt særlige måde.
Efterlad en kommentar