Der var engang, i den dybe, mørke himmel, en lille bitte stjerne ved navn Twinkle. Twinkle var den mindste stjerne i hele himlen, men han havde de største drømme! Han ønskede at skinne så klart som månen og danse blandt skyerne.
En nat så Twinkle en stjerneskud suse hen over himlen. "Wow! Jeg vil også på et eventyr!" tænkte han. Så, med et lille vrid og et lille hop, sprang han fra sin plads og begyndte sin rejse.
Først svømmede han ned for at besøge de fluffy hvide skyer. "Hej, Hr. Sky!" sagde Twinkle. "Kan jeg danse med dig?"
Skyen lo blidt. "Selvfølgelig, lille ven! Men vær forsigtig - du kan blive kildet!" Twinkle kiggede, mens den bløde sky krammede ham som en stor, hyggelig pude.
Derefter så Twinkle en søvnig ugle sidde på et træ. "Hej, hr. Ugle! Hvad laver du?"
"Jeg holder øje med skoven," sagde ugle. "Vil du hjælpe mig?"
Twinkle blinkede klart. "Åh ja!" Han lyste med sit lille lys for at hjælpe ugle med at se i mørket.
Efter det hørte Twinkle et blødt plask nedenfor. Han kiggede ned og så en lille fisk svømme i en stille dam. "Hej, Lille Fisk! Hvad laver du?"
"Jeg leder efter et sengetidslys," sagde fisken. "Månen gemmer sig bag skyerne."
Twinkle smilede og blinkede endnu lysere. "Jeg vil være dit sengetidlys!"
Fisken vrikkede lykkeligt. "Tak, Twinkle! Nu kan jeg sove fredeligt."
Twinkle følte sig så glad for at hjælpe sine nye venner. Men snart begyndte han også at føle sig søvnig. "Åh nej! Jeg skal tilbage til himlen!"
Med en stor strækning og et lille gab, vippede Twinkle, sprang og svømmede tilbage til sin plads på himlen. Månen smilede til ham. "Du havde et stort eventyr i aften, lille ven!"
Twinkle twinkled blidt. "Ja, men nu er jeg klar til at sove."
Og med det lukkede Twinkle sine små øjne og faldt i en dyb, lykkelig søvn, drømmende om sit næste store eventyr.
Efterlad en kommentar