En dag var en fattig mand på vej gennem Aksehirs marked.
Han gik forbi en butik, der solgte kebab, og da han lugtede den svævende lugt af kebab, blev han fristet til at få nogle.
Ak! Men den stakkels mand havde ingen penge til at købe kød. Så han tog et par skiver brød op af lommen og spiste dem mod røgen, der kom ud af grillen.
Han var ved at gå, da sælgeren tog fat i hans arm.
"Hey! Vent lige der! Du kan ikke gå, før du betaler!" råbte butiksejeren.
Den stakkels mand blev chokeret og nægtede at betale, fordi han ikke havde købt stegen af kræmmeren.
Så den stakkels skændtes længe med købmanden. Skænderiet mellem de to trak mange forbipasserende, hvoraf de fleste mente, at butiksejeren ikke burde have sigtet. Men butiksejeren var meget beslutsom. Han ønskede ikke at høre nogen argumentation. Til sidst besluttede begge parter at gå til en dommer for at afgøre spørgsmålet.
Efter at have hørt, hvad der skete, vendte dommeren sig mod den stakkels mand. Han sagde til ham: "Giv mig alle de penge, du har."
Dommerens ord chokerede alle tilskuerne og den stakkels mand. Ikke desto mindre gav han posen med penge til dommeren.
Dommeren holdt posen op til øret og klirrede i den for at sikre sig, at den ikke var tom. Så smed han de få mønter i posen på et bord og begyndte at tælle dem en efter en. Da han havde talt hver mønt på bordet, vendte han sig mod købmanden.
"Har du hørt mønterne?" spurgte han købmanden.
Butiksejeren var meget begejstret og nikkede samtykkende med hovedet.
Så lagde dommeren alle mønterne tilbage i posen og gav dem tilbage til den stakkels mand.
Den stakkels mand så overrasket ud. Så vendte dommeren sig til butiksejeren til mængdens forbavselse og sagde: "Lyden af disse mønter er den rigtige pris for din røg. Du solgte din røg til denne stakkels mand, og nu har han betalt dig med lyden af mønterne. .
Dommerens vid vandt et klapsalver, og historien spredte sig gennem byen, og dommeren fik mere støtte og kærlighed fra byens borgere.
Han gik forbi en butik, der solgte kebab, og da han lugtede den svævende lugt af kebab, blev han fristet til at få nogle.
Ak! Men den stakkels mand havde ingen penge til at købe kød. Så han tog et par skiver brød op af lommen og spiste dem mod røgen, der kom ud af grillen.
Han var ved at gå, da sælgeren tog fat i hans arm.
"Hey! Vent lige der! Du kan ikke gå, før du betaler!" råbte butiksejeren.
Den stakkels mand blev chokeret og nægtede at betale, fordi han ikke havde købt stegen af kræmmeren.
Så den stakkels skændtes længe med købmanden. Skænderiet mellem de to trak mange forbipasserende, hvoraf de fleste mente, at butiksejeren ikke burde have sigtet. Men butiksejeren var meget beslutsom. Han ønskede ikke at høre nogen argumentation. Til sidst besluttede begge parter at gå til en dommer for at afgøre spørgsmålet.
Efter at have hørt, hvad der skete, vendte dommeren sig mod den stakkels mand. Han sagde til ham: "Giv mig alle de penge, du har."
Dommerens ord chokerede alle tilskuerne og den stakkels mand. Ikke desto mindre gav han posen med penge til dommeren.
Dommeren holdt posen op til øret og klirrede i den for at sikre sig, at den ikke var tom. Så smed han de få mønter i posen på et bord og begyndte at tælle dem en efter en. Da han havde talt hver mønt på bordet, vendte han sig mod købmanden.
"Har du hørt mønterne?" spurgte han købmanden.
Butiksejeren var meget begejstret og nikkede samtykkende med hovedet.
Så lagde dommeren alle mønterne tilbage i posen og gav dem tilbage til den stakkels mand.
Den stakkels mand så overrasket ud. Så vendte dommeren sig til butiksejeren til mængdens forbavselse og sagde: "Lyden af disse mønter er den rigtige pris for din røg. Du solgte din røg til denne stakkels mand, og nu har han betalt dig med lyden af mønterne. .
Dommerens vid vandt et klapsalver, og historien spredte sig gennem byen, og dommeren fik mere støtte og kærlighed fra byens borgere.
Efterlad en kommentar