Kapitel 1: Den Store Sweet Haven Sliktyveri
"Luke! Se på dette!" Abby Rogers brød ind i Sunnybrook Elementary kantinen som en tornado, hendes hestehale svajede bag hende. Hun viftede med et blegt lilla slikpapir, som glimtede i sollyset.
Luke Miller kiggede op fra sin detektivroman og skubbede sine usynlige briller op - en vane han for nylig havde udviklet, fordi han mente, det fik ham til at ligne Sherlock Holmes mere. "Whoa," sagde han og tog indpakningen. "Dette er ikke bare en almindelig slikindpakning. Se på teksturen, glansen… Jeg ville vædde på, at dette er en slags højteknologisk materiale!"
"Eller bare virkelig dyr emballage til slik?" foreslog Noah Baker, mens han scannede indpakningen med sit smartwatch. "Min database genkender ikke dette materiale. Det er så sejt!" Hans øjne glimtede bag hans briller, som Columbus der opdagede et nyt kontinent.
"Lad mig lugte til det!" Oliver Jenkins dukkede pludselig op bag dem, snusende som en hvalp, der lige havde fanget duften af mad. "Hmm… jeg lugter tang… hindbær? Nej, vent—blåbær!" erklærede han selvsikkert.
Lige da knitrede skolens intercom til live:
"Nødsituation! Sweet Haven slikbutik er blevet røvet! Over $500 værd af begrænsede udgaver af slik er forsvundet uden et spor!"
De fire børn udvekslede spændte blikke. Luke trak sin detektivnotebook frem, hvis omslag var kradset med ordene "Little Detectives League."
"Drenge," hviskede han dramatisk, "jeg tror, vi lige har fundet vores første store sag!"
Kapitel 2: Træhuset Detektiv Alliance
Efter skole samledes de unge detektiver i Lukes træhus - deres hemmelige hovedkvarter. Væggene var dækket med avisudklip og kort, og et lille tavle viste ordene "Sagsfremskridt."
"Først," annoncerede Luke, mens han stod foran en tavle som en detektiv i et kriminalprogram. "Vi skal fordele roller. Abby, du er ansvarlig for—"
"Sporing og infiltration!" afbrød Abby ivrigt. Hun havde allerede skiftet til sit "spionudstyr"—en marineblå hættetrøje og sneakers. "Jeg kan klatre op ad vægge, kravle gennem luftkanaler og endda parkour over tage!"
Noah løftede sit smartwatch. "Jeg kan hacke ind i sikkerhedskameraer og bruge min drone til luftovervågning." Han viste stolt sin "gadget kit", fyldt med forskellige hjemmelavede opfindelser.
Oliver, mens han småspiste af en pose chips, mumlede: "Jeg kan lugte alt, der er mistænkeligt. For eksempel… lige nu lugter jeg chokolade, jordbær, og… vaskebjørne?"
"Vaskebjørne?" Luke strøg sig over hagen tænksomt. "Interessant. Jeg har hørt, at der har været en særligt klog gruppe vaskebjørne i parken på det seneste."
Netop da perkede detektiv Barkley, Lukes hund, sine ører op og begyndte at gø i retning af parken.
"Det ser ud til, at vi lige har fået vores første spor," sagde Luke med et smil. "Lad os gå, team—vores eventyr begynder nu!"
Kapitel 3: Den Mysteriske Lilla Slikpapir
"Denne slikpapir er bestemt ikke almindelig!" Luke sad med korslagte ben på træhusets gulv og undersøgte det lyse lilla papir gennem et forstørrelsesglas. "Se på disse små mønstre - næsten som en slags kode."
Noah lænede sig ind, mens han scannede indpakningen med sit smartwatch. "Min enhed registrerer en sjælden ingrediens—tangcellulose. Dette er ikke den slags materiale, en almindelig slikbutik ville bruge til emballage."
I hjørnet øvede Abby sine "spionbevægelser." Hun lavede en perfekt baglæns salto og landede glat. "Måske er det fra noget eksklusivt importeret slik? Jeg har hørt, at et nyt fransk patisserie lige er åbnet i byen."
"Franske slik ville ikke have denne lugt," sniffede Oliver dybt. "Jeg lugter tang, blåbær, og… hmm… et strejf af metal?"
Detektiv Barkley blev pludselig opmærksom og knurrede lavt mod træhusvinduet. Luke spændte straks op. "Der er nogen her!"
Børnene holdt vejret, da der kom en raslende lyd nede fra. Abby, så stille som en kat, sneg sig hen til vinduet og kiggede udenfor.
"Det er en vaskebjørn!" hviskede hun. "Og… den bærer en slik indpakket i lilla folie!"
Lukes øjne lyste op. "Hurtigt! Vi skal følge det!"
Kapitel 4: Rævnebanden i parken
De unge detektiver fulgte vaskebjørnen, mens den løb gennem skolegården og ind i byens centralpark. Nu var skumringen faldet, og gadelamperne kastede lange skygger over stierne.
"Se derovre!" Noah pegede hen over en klynge af buske. "Der er en hel bande af vaskebjørne!"
Bag et træ gemte børnene sig og observerede den usædvanlige scene. Lederen af vaskebjørnene var mærkbart større end de andre, bevægede sig med en præcision—næsten som om den befalede en operation.
"Har de... et møde?" hviskede Abby i forundring.
Sikkert nok, havde vaskebjørnene samlet sig i en cirkel, en bunke af forskellige slik i midten. Lederen pakkede dygtigt et stykke ud og fordelte det til de andre.
Luke skitserede hurtigt scenen i sin notesbog. "Dette er utroligt. Deres adfærd er næsten som… en trænet task force!"
Lige da snusede Oliver luften og frøs. "Jeg lugter... en menneske!"
En skygge sprang bag en bænk i parken. Før børnene kunne reagere, sprang detektiv Barkley fremad og gøede rasende i den retning, figuren var forsvundet.
"Efter dem!" råbte Luke.
Kapitel 5: Tagjagten
Efter Barkley sprintede børnene gennem parkens snoede stier og ind i byens erhvervskvarter. Under måneskinnet fik de øje på en skikkelse, der klatrede op ad siden af en bygning med overraskende smidighed.
"Det er vores fyr!" Abby pegede på den skyggefulde figur på taget. "Og han holder noget!"
Noah lancerede sin drone. "Jeg vil følge ham fra oven!"
Gennem dronens nattevisionskamera så de figuren, der krammede en taske fyldt med noget indpakket i lilla folie.
"Han er på vej mod slikbutikken!" indså Luke.
"Jeg kan klatre op ad brandtrappen og skære ham af!" foreslog Abby ivrigt.
"For risikabelt!" Luke stoppede hende. "Vi har brug for en plan."
Noah trak et bykort op på sit smartwatch. "Hvis vi tager denne gyde, kan vi opfange ham ved det næste blok."
Lige da nøs Oliver. "Jeg lugter... pebermynte! Den fyr må lige have spist en mint!"
Barkley viftede ivrigt med sin hale, som om han sagde: "Følg mig!"
Kapitel 6: Bedstefar Georges Hemmelighed
Næste dag besluttede de unge detektiver at besøge Bedstefar George, byens parkvagt. Da han ofte fodrede de lokale dyr, kunne han have nogle nyttige oplysninger.
"Åh, de vaskebjørne?" grinede bedstefar George, mens han tog en slurk af sin varme kakao på sin veranda. "De er kloge små fyre. Især deres leder—jeg kalder ham 'Generalen.'"
Luke trak den lilla slikindpakning frem. "Bedstefar George, har du nogensinde set dette før?"
Den gamle mand kiggede skråt på det. "Åh, dette? Jeg fik det fra en rejsende købmand. Han sagde, at det var lavet af miljøvenligt materiale til indpakning af nødder til at fodre små dyr."
"En rejsende købmand?" Noas øjne smalnede. "Hvordan så han ud?"
Bedstefar George kløede sig i hagen. "Bar en bredskygget hat. Talte med en mærkelig accent. Spurgte om mange ting vedrørende hr. Bakers slikbutik."
"Det må være fyren fra i går aftes!" udbrød Abby.
Oliver snusede igen. "Bedstefar George, har du… pebermynte slik?"
Bedstefar George grinede. "Selvfølgelig! De er mine favoritter. Vil du have nogle?"
Lukes øjne smalnede. "Så i går aftes... kunne det have været Bedstefar George?"
Kapitel 7: Sandheden i det forladte lager
Fast besluttet på at afdække sandheden, besluttede de unge detektiver at følge bedstefar George. Hver aften bar han en stor taske og gik mod et gammelt forladt lagerhus i udkanten af byen.
"Vi er nødt til at tjekke det sted ud," besluttede Luke.
Da natten faldt, sneg de sig op til lageret. Noah sendte sin drone ind, hvilket afslørede stakke af mærkeligt udseende udstyr.
"Se derovre!" Abby pegede. "Det er vaskebjørnene! Og… den rejsende købmand!"
Indenfor dirigerede den mystiske købmand arbejderne til at transportere kasser. Imens sad vaskebjørnene sammen i et hjørne og pakkede dygtigt de lilla slikindpakninger ud og sorterede indholdet.
"De bruger indpakningerne som en forkledning!" indså Luke. "De indpakninger indeholder ikke slik - de skjuler noget værdifuldt indeni!"
Lige da gav detektiv Barkley et højt gø.
Købmanden snurrede rundt og fik øje på de unge detektiver i skyggerne.
"Løbe!" Luke råbte.
Kapitel 8: Knække slikpapirskoden
Tilbage i træhuset undersøgte holdet de lilla indpakninger igen.
"Der må være en kode gemt herinde," mumlede Luke, mens han kørte sine fingre over de indviklede mønstre.
Noah kørte en ny scanning. "Vent... disse mønstre er ikke tilfældige. De er faktisk koordinater!"
Abby lænede sig ind. "Koordinater til hvad?"
Oliver snusede til indpakningen. "Noget metallisk… noget elektronisk. Jeg tror, det er forbundet med de kasser i lageret."
"Så vi skal tilbage der og finde ud af, hvad de smugler!" erklærede Luke.
Kapitel 9: Lageret Overvågning
Den aften vendte de unge detektiver tilbage til lageret. Denne gang havde de en plan.
Noah hackede sikkerhedskameraerne, Abby klatrede op på taget for et bedre udsigtspunkt, og Luke og Oliver sneg sig rundt om sideindgangen.
Inde talte købmanden i telefon.
"Forsendelsen vil være klar i morgen. Vi smugler dem ud ligesom før - gemt inde i slikpapirerne. Ingen vil nogensinde mistænke det."
Lukes øjne blev store. "De smugler noget ulovligt ind i slikindpakningerne!"
Lige da gav detektiv Barkley et advarende brøl.
En af arbejderne vendte sig om. "Hej! Der er nogen her!"
"Tid til at bevæge sig!" råbte Abby fra taget.
Jagten var i gang.
Kapitel 10: Den midnatsjagt
De unge detektiver løb gennem lageret, undveg kasser og gled mellem maskinerne. Købmanden og hans mænd jagtede efter dem, men Abby sprang over forhindringer med lethed, og Noah deaktiverede døre på afstand for at bremse dem.
Luke greb en kasse og åbnede den. Indeni var… højteknologiske mikrochips!
"De smugler stjålet teknologi!" gispede Noah.
"Det er derfor, de brugte vaskebjørnene," indså Luke. "De trænede dem til at tage slikpapirerne af og sortere chipsene!"
Før de kunne reagere, sprang købmanden imod dem—
BARK!
Detektiv Barkley sprang ind og fik ham til at miste balancen. Vaskebjørnene, forvirrede og forskrækkede, spredte sig i alle retninger.
Sirenerne hylede i det fjerne.
"Politiet er her!" jublede Abby.
Købmanden forsøgte at løbe, men Luke strakte sin fod ud—
DUNK!
Den dårlige fyr faldt lige som politiet stormede ind.
Kapitel 11: Løsning af mysteriet
Næste morgen blev de unge detektiver hyldet som helte.
"I børn har afdækket en stor smugleroperation," sagde politichefen og rystede deres hænder. "Disse kriminelle brugte slikpapir til at transportere stjålet teknologi ud af byen. Tak til jer, vi fangede dem på fersk gerning."
Hr. Baker, ejeren af slikbutikken, var lettet. "Og jeg troede, at nogen bare ville have mine søde sager!" lo han.
Selv vaskebjørnene blev reddet og sendt til et dyrebeskyttelsescenter—undtagen The General, som gav Luke et sidste nik, før han forsvandt ind i træerne.
Som en belønning skabte hr. Baker en særlig ny slik, indpakket i lilla folie, og kaldte det "Detektivs glæde."
"En påmindelse om vores første sag," sagde Luke og puttede en ind i munden.
Abby smilede. "Første sag? Du mener, første af mange!"
Noah justerede sit smartwatch. "Jeg har allerede fundet tre flere mysterier, der skal løses."
Oliver snusede til luften. "Jeg lugter... eventyr!"
Detektiv Barkley viftede med sin hale.
Det Lille Detektivforbund var kun lige begyndt.
Efterlad en kommentar